Arbejdsstress

Det er vigtigt at få afdækket de faktorer, der er stress-skabende for den enkelte medarbejder. Det kan ofte være enkle ting, der ikke bliver kommunikeret direkte, der skaber arbejdsstress:

Jeg bliver kontaktet af P’s chef. P. kan ikke klare sit leder job, han har været leder 2 år med forskellige chefer, og det virker som om han har mistet overblikket. P. er vellidt og hans chef vi gerne beholde ham – .

P. har selv prøvet forskellige behandlere, og tror nu selv han er blevet skør, han tænker på at blive skilt, han tænker meget på at han ikke dur til noget, at han hellere må sige sit job op, han fungerer dårligt, er stoppet med den sport han ellers var glad for, han har stort set ingen kontakt med sine gamle venner. Det eneste han gør, er at se tv og drikke cola. Han orker ikke andet når han har fri.

Han har haft enkelte konflikter med sine medarbejdere, men ikke mere end han kan klare, efter den første samtale viser det sig, at han føler sig gået bag ryggen af en tidligere chef, at denne chef undgik ham, og det er her det begyndte at gå ned af bakke for ham.

Der kan ligge mange andre grunde til, at P lod dette ske, at P ikke straks opdagede hvad der foregik, og gik til chefen om problemet. Men det skete, og det sker ikke kun for P. Af ren uvidenhed taler vi ofte forbi hinanden udenom hinanden – og vi kan føle os forkerte og ikke finde ud af hvad vi skal gøre. Hvor en afdækkende samtale kan løsne op, nogen gange har vi brug for hjælp til at tale med chefen / medarbejderen / partneren – andre gange er en afdækkende samtale nok til at løsne spændingerne, så man selv er i stand til at komme videre.

Arbejdsstress kan også fremkomme ved stort arbejdspres gennem længere tid, dårligt arbejdsmiljø : mobning, tyveri – ingen ved hvem der har gjort det, en medarbejder/kollega er alkoholiker / mistænkes for at være det, dårlig økonomi med frygt for fyringer, fyringer, en leder der har svært ved kontakten med sine medarbejdere, uvenskab blandt kollegaer, sladder, og ja I kender det fra jeres eget arbejdsliv.

Hvad kan der stilles op med dette?

Første samtale af en times varighed, hvor vi afdækker problematikken:

  • Hvad er privat – hvad er arbejdsstress
  • Ligger der uafdækkede konflikter, frustrationer, misundelse o.a. bag stressfaktoren.
  • Tilfredshed med arbejdssituationen.
  • Værktøj til: Hvad kan jeg gøre når jeg er stresset.
    • Hvad kan jeg gøre for at forebygge stress.
    • Hvad kan jeg gøre når min kollega / medarbejder viser tegn på stress.

Det er forskelligt hvor mange samtaler der er nødvendigt, ofte er 3 samtaler nok til at få afklaret og komme videre med sig selv, af og til vælger den enkelte selv at fortsætte et forløb, eller virksomheden vælger at betale de nødvendige samtaler.

Se også Supervision.